BLOG

I denne tid går mange op til eksamen. Andre har haft travlt med at arrangere konfirmation. Og i det hele taget er foråret en tid, hvor der sker en masse for mange af os.
Husk at trække stikket ind i mellem. Tank op med hygge og motion. Mærk efter. Din krop fortæller dig altid, når den ikke helt kan følge med. Det kan være i form at glemsomhed, træthed, hjertebanken, kort lunte mm..
Det handler alt sammen om, at vi alle har brug for god “egen-tid”, hvor vi gør nogle af de ting vi lader op på.
Nogle gange kan det være så svært at tage sig sammen – feks til motion. Og bagefter er man glad – og kan mærke at det var lige dét man trængte til, for at nul-stille den fortravlede hjerne.
Det kan også være hygge med god bog. Varmt bad. Stearinlys og god mad sammen med en du sætter pris på. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Det vigtigste er at du ikke forsømmer det.