I 2011 var jeg selv i kemo behandling mm pga brystkræft. På afdelingen forærede en sød/velmenende sygeplejerske os en bog. Den hed noget i retning af: I starten græd vi meget. Jeg må være ærligt sige, at jeg slet ikke havde mod på at læse den. Den var for trist. I stedet arbejdede jeg målrettet med, at tænke positivt omkring den behandling jeg skulle i gang med. Dette hjulpet godt på vej af klinisk hypnose af kompetent psykolog (Denne psykolog og jeg skriver sammen bog om dette, denne udkommer på Forlaget Klim, Århus).
Jeg faldt for nogle uger siden over denne video på facebook:
http://www.youtube.com/watch?v=AzF1PI0wILI
Jeg kan være undrende over for, hvorfor kampagner der skal støtte kræftsyge ikke kan fremstå lidt mere positive. Det er barsk og hårdt at blive alvorligt syg. Men for at komme igennem dette, har man netop brug for at kunne finde en postiv styrke frem. Prøv alternativt at se, hvilken glæde Josina og Josephine udstråler. Og dette samtidig med, at de ikke lægger skjul på, at det er mega hårdt!