Du har her en unik mulighed for terapi under helt anderledes afslappende og samtidig trygge rammer.
Min praksis er placeret tæt på skønne naturomgivelser. Derfor er det oplagt at tilbyde dig mulighed for at terapi kan foregå under en gå-tur i skønne omgivelser.
Hvad enten du er barn, ung eller voksen er en vigtig faktor i forbindelse med vellykket terapi at du kan slappe af, og dermed tale frit.
De fleste af os taler ofte frit og ubesværet når vi går en tur for eksempel i skoven.
Samtidig gør naturen noget godt ved vores sind. Vi kobler af fra alt det der fylder i hverdagen. Under disse omstændigheder vil du have lettere ved at tale om ting der ligger dybere- og som hverdagens pres måske ligger et slør over.
Forud for terapi i naturen vil vi have en for-samtale, hvor du kan tale med mig om, hvilke emner der vigtige for dig at arbejde med i terapien.