Jeg oplever ofte at min klienter ønsker redskaber til at skabe ro, når kroppen reagerer på stress.
Når du begynder at få fysiske symptomer, feks i form af hjertebanken, problemer med at huske, svimmelhed osv., er det din krop der fortæller dig at det hele går for hurtigt.
Skal du så fortsætte tempoet, og dermed fortælle din krop at den bare har at makke ret?
Det kan godt være det du har mest lyst til, og det som dine omgivelser helst vil have. Det er min erfaring, at når mine klienter får den ro, som kroppen har bedt om – kommer de sig lige så stille og roligt. Og alle dem jeg har fulgt, er kommet tilbage til arbejdet – og kunnet klare det. FORDI de lyttede til deres krop, og fik den fornødne ro i en periode.
For nogle vil en periode med nedsat arbejdstid være nok. Det er et spørgsmål om, hvor alvorlige dine stress-symptomer er.
Alle dem jeg har fulgt, er enige om, at de har lært en masse positivt af at være stress-ramte. De har i højere grad lært at passe på sig selv. Og de har lært at lytte til deres krops signaler. Derudover er de blevet opmærksomme på dét der virkelig betyder noget for dem, og hvor vigtigt det er for dem at dyrke dette- feks deres nære relationer.
Det vil sige, at du har mulighed for at komme styrket ud af en periode med stress!
At du kender dig selv godt, vil også gøre dig til en større arbejds-resource. Så det der måske startede med at opleves som en svaghed, kan ende op med at blive din styrke!